Jeg får mange gange spørgsmål om hvorfor jeg træner så meget som jeg gør. Personligt føler jeg ikke at jeg træner meget, men træning er blevet en livsstil for mig, og det fylder derfor meget i min hverdag.
Jeg elsker at udfordre mig selv, at være ude i naturen, at bruge kroppen aktivt, at mærke følelsen af at den gode form er på vej, at teste nye træningsmetoder, at være sammen med andre der elsker at dyrke idræt, at konkurrere – ja, bare det at træne.
Kontinuerlig og struktureret træning, hele året, giver helt klart de bedste resultater. For dem der har interesse for det, vil jeg skrive om træningen undervejs, samt fortløbende komme med rapporter fra sæsonens konkurrencer.